søndag den 4. juli 2010

Så kom sommeren

Sikke en sommer vi har os. Vi nåede lige at sige sommerferie og siden har det bare være 30 grader og fuld sol. Skønt. Selvom jeg ikke helt deler denne glæde med resten af familien....vel skat? I nat måtte han på sofaen og sove, da der var en tand for varmt ovenpå for hans smag.
Men hvor er det dejligt at kunne have havedøren åben hele dagen og bare suse ind og ud, som man lyster, eller soppe i badebassinet og lege med vandballoner. Børnene elsker det og der går ikke lang tid før børnene igen står uden tøj og er klar på endnu en tur i vandet.

fredag den 18. september 2009

At blive 30

Så kom dagen og dagen gik...dagen hvor jeg rundede et ret skarpt hjørne ...i hvert fald i min bog. Men jeg overlevede og havde en rigtig dejlig og rar dag. Overraskelsen kom i form af en gave fra min elskede kæreste.....en weekendtur til London...yeaaaah....hold fast, hvor jeg glæder mig...det er virkelig helt vildt. Jeg måtte også fælde et par tårer eller 30...Af mine børn fik jeg den flotteste læderindbundne dagbog...som jeg bare glæder mig til at tage i brug. Men simpelthen bare en dejlig dag...med det smukkeste sensommervejr og besøg af min kære familie.

Et billede på dagen

I dag har været en ligeså smuk dag...helt vindstille og deN lækreste blå himmel. Vi måtte bare gå en tur i skoven, da Rasmus kom hjem fra arbejde....og børnene elskede det....lutter glade miner....smukt!


Phillip var lige i humør til en hat..:o)


og hjemme hos os dufter vi ikke kun med næsen...!

fredag den 11. september 2009

Min smukke datter

Så har jeg endelig fået taget hul på min datters mappe, og så endda med hele 2 sider. Utroligt når man tænker på, hvor lang tid jeg normalt tager om at få lavet bare en side. Men jeg har bare fået de mest fantastiske billeder fremkaldt og så hjælper det jo, når man også har det mest fantastiske papir liggende...der bare venter på at blive brugt - og i dette tilfælde papir, der vil være synd at komme alt for meget pynt på. Jeg synes virkelig at det er ufatteligt at man kan være så glad for papir, men det kan virkelig være noget af det smukkeste i verden...er det bare mig?
Kan godt se at jeg skal forbedre min teknik i forhold til at tage billeder af mine layouts...men det er jo også 1. gang....såååå...

lørdag den 29. august 2009

Invitationer

Yeah...så fik jeg endelig invitationerne til vores fødselsdag gjort færdige...sådan næsten i hvert fald. Jeg synes selv de er blevet rigtigt fine...og så synes jeg, at når nu at det skulle holdes sådan lidt halloween agtigt, at det var på sin plads med lidt orange. Orange er en farve, jeg altid har syntes meget lidt om...men for nylig er jeg blevet glad for den...det samme gælder for farven gul. Måske det har noget med alderen at gøre:o)
Nu håber jeg bare at folk kan komme til vores lille fest....det skal nok blive super hyggeligt.

Jeg har brugt stempler fra Vinnie Pearce og Paisley Press fra henholdsvis Catscrap og Oscraps
Jeg tror efterhånden at jeg tar' lidt for mange billeder....i hvert fald fik jeg noget af en hentydning, da vi sad på Sunset igår og børnene var helt væk i en vinduespudser, der var i gang med at vaske de store vinduer...Phillip vendte sig mod mig.."Mor, skal du ikke have et billede af det?"....Jeg kunne virkelig ikke lade være med at grine....Men jo, jeg tager også mange billeder...men det er bare så fedt at se dem igennem og så virkelig glæde sig over, når man har fanget et helt perfekt et...som bare udstråler præcis hvad situationen betød for mig eller som bare oser langt væk af børnenes personligheder.

tirsdag den 25. august 2009

Så starter jeg...

Ja, nu fik jeg også lyst til at hoppe med på blogbølgen, så hermed fik jeg endelig oprettet min lille blog, som jeg håber jeg jævnligt får opdateret.


Jeg vil her skrive lidt om de dejlige øjeblikke jeg har med mine 2 vidunderlige børn samt resten af min kærlige familie. Derudover har jeg forelsket mig i hobbyen scrapbooking, og håber at kunne få lavet en masse flotte sider, lige til at vise frem.

Men i hvert fald...velkommen til.